søndag - 17.05.26

Spil med på livet - Bingo med et twist 17/5

Tag en du holder af under armen til en eftermiddag hvor vi spiller bingo med et helt særligt twist af uforglemmelige historier.
15:00 – 17:00
Nicoline Kochs Pl 4, 8000 Aarhus, Denmark
50,-
Spil med på livet – bingo med et twist!

Dato: 17. maj 2026

Tidspunkt: Kl. 15.00 – 17.00

Pris: 50 kr. for 1 bingoplade som entrebillet (Hele overskuddet går til Alzheimerforeningen)

I “Spil med på livet” får bingo en helt ny betydning. Her er bingopladen ikke fyldt med tal, men med ord, minder og livssituationer. Værterne læser dilemmaer og små historier op, og undervejs gentager de de centrale ord, så deltagerne kan genkende dem og sætte kryds på deres plade.

Det gør spillet levende, nærværende og fyldt med genkendelse og ofte også grin.

Det er en unik måde at blive klogere på hinanden, styrke relationer på tværs af generationer og åbne op for de historier, der ellers sjældent bliver fortalt. Samtidig skaber det et trygt og uformelt rum, hvor samtaler opstår helt naturligt.


Glæd dig til:

– Bingo med et twist: En sjov og nærværende aktivitet, der gør det nemt at starte samtalen på tværs af generationer.

– Fantastiske præmier: Vi har samlet en lang række præmier fra lokale sponsorer som SKOR, Watersport, Bog & Idé og mange flere, med en værdi på helt op til 500 kr. pr. præmie.

– Oplæg fra Livets Sider: Hør hvordan virksomheden arbejder med at bevare livshistorier for eftertiden.

– Tid sammen med dine nærmeste: En oplagt anledning til at være sammen, lytte og skabe nye minder side om side

Spil for en god sag Når du køber en plade og deltager i hyggen, støtter du samtidig et vigtigt formål. Hele overskuddet fra eventet doneres ubeskåret til Alzheimerforeningen

Program for eftermiddagen:

15:00-15:10 – Ankomst – Mulighed for køb af plader og drikkevare

15.10-15:15 – Velkomst – kort oplæg Livetssider – Mulighed for de sidste til køb af plader

15:25-15:30 – Igangsætning af bingo (Runde 1)

15:30-16:00 – Bingo (Runde 1)

16:00-16:15 – Pause

16:15-16:45 – Bingo (Runde 2)

16:45-17:00 – Afrunding


Praktisk information:

Eventet foregår på Træterrassen. Vær opmærksom på, at selve arrangementet finder sted på en etage, hvor man skal op ad nogle trapper.

Eventet er skabt af en gruppe studerende fra Erhvervsakademi Aarhus i samarbejde med LivetsSider. Alle er velkomne – uanset om man kommer alene, med en ven eller tager hele familien med under armen.

Vi glæder os til at råbe “BANKO” sammen med jer!

Del: Spil med på livet - Bingo med et twist 17/5